Konstruktiv debat om en ny danske asylpolitik
ved stormødet i Vollsmose den 19. marts
 
Ca. 60 engagerede deltagere og nogle velformulerede oplægsholdere gav en konstruktiv debat om fremtidens asylpolitik (se oversigten nedenfor). Teatergruppen 5240 Act Now gav et kreativt bud på konfliktløsning i mellem generationer og befolkningsgrupper - og Asylret modtog deres velfortjente pris fra Et anstændigt Danmark.

Forslag til en ny asylpolitik

fra Et anstændigt Danmark

En række punkter til forbedring af Danmarks asylpolitik.

Asyl er en ret for forfulgte i henhold til internationale konventioner.

1.

Ved ankomsten

Afhøring skal ved modtagelsen ikke ske ved politiet (det er ikke kriminelt at søge om asyl) med ved professionelle personer, der er uddannet til at tale med angste og traumatiserede mennesker.

Der skal være adgang til kvalificeret tolkebistand. Alle samtaler optages på bånd af hensyn til retssikkerheden.

Asylansøgere undersøges så tidligt som muligt for, om de har været underkastet tortur, og skal i så fald tilbydes hurtig behandling.

2.

Asylcentre

Opholdet i asylcentret skal være så kort som muligt. Asylansøgere skal som hovedregel bo i almindelige boligområder.

Børnefamilier må højst bo i asylcenter i ½ år.

3.

I ventetiden

Ventetiden skal for asylansøgere være så tæt på det normale liv som muligt. Altså almindelig bolig, børnene i en almindelig skole (i første omgang modtageklasse), ret til alm. lægehjælp, ret til uddannelse, ret til arbejde.

4.

Asyl tildeles efter de internationale regler.

De facto flygtninge skal atter anerkendes som flygtninge i Danmark.

5.

Barnets tarv

Der skal lægges afgørende vægt på barnets tarv.

Hvad enten børn ankommer alene eller sammen med familien, skal de have en særskilt asylsag.

Familiens enhed skal have afgørende vægt.

6.

Flygtningenævnet og domstole

Flygtningenævnet skal sammensættes bredere. Dansk Flygtningehjælp, Institut for Menneskerettigheder og Udenrigsministeriet skal være repræsenteret, mens den instans, der allerede har givet afslag (Udlændingeservice) ikke skal genbehandle sagen gennem en repræsentant for Integrationsministeriet. Der skal være kvalificeret tolkebistand, og alle møder optages på bånd.

Der skal være adgang til at prøve et afslag ved domstolene.

Ombudsmanden skal kunne inddrages som øverste instans.

marts 2011

Bodil Hindsholm Hansen,

ordfører for Et anstændigt Danmark.

Til Et Anstændigt Danmarks medlemmer!

Asylret takker for meddelelsen om at vi er blevet valgt som modtager af Brandbjerg-prisen!

Vi glæder os meget over at få denne store opmuntring der vil bidrage til vores fortsatte kamp mod uretfærdige afslag på opholdstilladelse for mennesker der risikerer både helbred og liv ved en tvangsudsendelse af vores land.

Vi er samtidigt bevidste om at der også på andre områder af asyl- og udlændingepolitikken er mange nødvendige kampe fortsat, for at Danmark overholder Menneskerettighederne.
Asylret vil også fortsat holde et vågent øje med hvor vi kan gøre en forskel der.

Med viden om at vi snart vil modtage den pris, som andre værdige foreninger og mennesker også har haft den ære at modtage førhen, ser vi frem til at mødes i marts i Vollmoses Kulturhus med fornyede kræfter!

På vegne af foreningen Asylret

Kh Pia Qu

http://asylret.dk

http://www.facebook.com/pages/Asylretdk/145621252146297

http://www.facebook.com/group.php?gid=12088618821

I anledning af nytåret præsenterer vi en nytårstale, skrevet af Leif Randeris fra Indvandrerrådgivningen i Århus

--------------- 

NYTÅRSTALE TIL DE ETNISKE BORGERE

I DANMARK 2011

Hvordan er Danmark blevet så grå?

Ved vintersolhvervet vender lyset tilbage og det bliver lysere dag for dag i Danmark, men for alle de der kommer til Danmark, er der ikke meget lys at ane forude.

Vi har stadig en borgerlig regering som administrerer den skræmmende middelmådighed, der efterhånden er blevet et varemærke for mange europæiske demokratier. En virus, der breder sig ud i alle lag af samfundet, lige fra aviser, tv, radio, Internet - og helt ud i den offentlige administration. En i begyndelsen af årtiet banal glæde ved middelmådighed, har efterhånden bredt sig til en skræmmende og glubsk middelmådighed, en tilfreds ligegyldighed i forholdet til alle anderledes borgere i landet.

Flertallet af Danmarks politikere har gjort dansk sprog banalt og middelmådigt. Eksempelvis -”anden etnisk oprindelse”  - har hos det siddende regimes sprogbrug, samme ubestemte betydning som begrebet ”jødisk oprindelse” i tredvernes Tyskland. Men her i Danmark, hvor flertallet lider af en tegneseriementalitet og fremmedfobi, her har angsten for alt fremmed en god salgsværdi, her hvor regimet i Danmark ingen synlige fjender har, har regimet opfundet nogen selv.

Det nyligt opfundne begreb ”pointsystem til kvalificering af udenlandske tilrejsende og kvaliteten af vedkommendes kærligheds værdi for samfundet”- er bare endnu en grotesk opfindelse i middelmådighedens og ligegyldighedens bananrepublik Danmark.

Det ”borgerlige præsteskab” er samtidig blevet ramt af senildemens, en efterhånden udbredt sygdom i forbrugersamfundet og i det system af politikere og taleskrivere, der styrer Danmark, og danskeres forståelse af sig selv. Sætninger som ”der er ikke noget at komme efter”, ”regeringen ser med dybeste alvor på problemet” og ”vi vil hurtigst muligt nedsætte en kommission til belysning af problemets betydning” er blevet hverdagens programerklæringer i middelmådighedens samfund. Ord og sætninger gentages i det uendelige af alvorsfulde mænd og kvinder (politikere og såkaldte eksperter) i alle samfundets massemedier. Ingen diskuterer den etniske borgers retssikkerhed, alle udslynger uden viden, at for mange er til byrde for samfundet. Uha uha.

I gamle dage brændte man hekse, også i Danmark, hvorfor? Fordi der var udbredt usikkerhed med tilstandene i samfundet, heksene blev brugt som syndebukke, af magthaverne, præster, godsejere og statsmagten. Som regel var det gamle forsvarsløse kvinder, som man betragtedes som unyttige. Utilfredsheden og misfornøjetheden fandt her nogle personer i samfundet, som usikkerheden kunne vende sig imod. Jødeforfølgelserne har i tiden under anden verdenskrig haft en lignende mission. Hvem blev de næste, jo det blev i mange lande ”de fremmede af anden etnisk oprindelse” ”burkaklædte muslimske kvinder”, ”østeuropæere”, Romaer,  ”ulovlige indvandrere” ”dårlig integrerede kriminelle unge”. Vore naturlige frihedsrettigheder bliver gerne trådt under fode i en angst for alt, som kunne tænkes at true den såkaldte ”velfærdsstat”.

Hvem skal vi så se kæmpe imod flertallets middelmådighed og ligegyldighed overfor de andres manglende frihedsrettigheder? Selvfølgelig er der i ethvert demokrati en såkaldt opposition, men som ikke for alvor tør rokke ved løgnene om at det er ”kriminelle indvandrerelementer”, som så ”entydigt” udgør problemet i såkaldte udsatte ghettoiserede boligområder. I stedet har vi en opposition, som med krav om massivt politiopbud og begreber som ”ghetto” og ”udgangsforbud” for alvor er trukket i støvlerne og gentager de siddende magthaveres senile middelmådighed.

Angsten for tabet af frihedens værdier, er afløst af angsten for tab af friværdi. Middelmådigheden og ligegyldigheden er blevet en politiker og folkesygdom i 2010.

Der er en særlig virus, en blanding af middelmådighed og ligegyldighed, som breder sig ud til alle, immigranter og flygtninge, ud til alle som har boet her altid, de rigtige danskere, en virus som gør nærvær, sammenhængskraft og sand menneskelighed til en i sandhed mistænkelig adfærd.

”Gode gamle danske værdier” som solidaritet, respekt og ligeværdighed er ikke gode ord, her i Danmark mere, så glem alt om dem, når du træder over grænsen. Eventyrlandet og kongeriget har for længst mistet sin uskyld. Vor berømte forfatter H.C. Andersens eventyr om ”Den lille pige med svovlstikkerne” kan ikke i al sin grumhed hamle op det nuværende regimes hensynsløshed, racisme og etnisk udrensning.

På trods af disse for det etniske folk i Danmark, så mørke tider, vil Indvandrerrådgivningen ønske jer alle et Godt Nytår!

Men pas på derude i samfundet!

 Leif Randeris

www.Etnisk-Dansk-Kvinderaadgivning.dk

Indvandrerrådgivningen er en privat forening uden tilhørsforhold til staten og kommuner. Vi modtager ikke tilskud fra de nævnte.