Forside Category Table Støt op om Kirkeasyls aktion for afviste irakiske asylansøgere
Støt op om Kirkeasyls aktion for afviste irakiske asylansøgere PDF Udskriv Email
Torsdag, 21. maj 2009 19:28

Den igangværende aktion, hvor en gruppe af afviste irakiske asylansøgere har søgt ly i Brorsons Kirken med assistance fra gruppen Kirkeasyl, som består af en gruppe engagerede unge, er efter vor opfattelse en aktion, som kan udvikle sig til den mest effektfulde hidtil, og som samtidig er sidste udkald for at hjælpe de afviste irakiske asylansøgere.

 

En megafon undersøgelse viser, at to tredjedele af danskere mener, at de afviste irakiske asylansøgere, også dem med børn, skal sendes tilbage til Irak!
Vi opfordrer derfor den tredjedel, der er imod hjemsendelse, til et sidste sejt træk, i håb om at vi i hvert fald kan komme over 50 % og dermed lægge pres på politikerne.

 

Se hvordan på Kirkeasyls hjemmeside www.kirkeasyl.dk.

 

Her kan man deltage i en underskriftsindsamling, se en ønskeliste for, hvad irakerne ellers har brug for, læse hidtidig presseomtale, få skabeloner til læserbreve og oplysninger om demonstrationer og andre aktiviteter, såvel som at få navne, mail adresser og tlf. numre på de forskellige personer og funktioner i Kirkeasyl gruppen, og et bankkonto nummer, hvor støttemidler kan indsættes.

 

Her er den officielle erklæring fra Kirkeasyl:

”Den danske regering har underskrevet en hjemsendelsesaftale med de irakiske myndigheder og vil påbegynde udsendelser af de 282 irakiske asylansøgere, der i mange år har siddet på danske asylcentre. Derfor bakker vi, en gruppe der ikke kan eller vil finde os i udvisningerne, op om den gruppe irakere, der har søgt asyl i Brorsons Kirken i København.

 

Når de danske myndigheder fejler i at beskytte mennesker, der har behov for det, må vi som borgere træde til. Den danske befolknings solidaritet er afgørende for irakernes mulighed for opholdstilladelse.

 

Vores krav er opholdtilladelse til irakerne fordi:
•    Irak er et land i krig og kaos. Irakerne risikerer døden ved at tage tilbage.
•    Danmark var med til at starte krigen i Irak. Vi har direkte medansvar for den tragiske situation, og for at irakerne ikke har kunnet rejse tilbage.
•    Irakerne har spildt nok år. De irakiske flygtninge har ventet i mange år - nogle mere end 10 år i centrene. År hvor de har frygtet for deres fremtid, hvor deres børn er vokset op i Danmark, hvor mennesker og psyker er slidt ned. Vi må give dem deres liv tilbage.
•    Tidligere udvisninger har vist at de danske myndigheder sender mennesker tilbage, uden at tage nogen for form ansvar for deres videre skæbne.

 

Hvem kan være med:
Alle som kan stå inde for dette grundlag og vil være med til at sikre irakerne permanent opholdstilladelse.”

”Et anstændigt Danmark” vil derfor indtrængende opfordre jer alle til at yde al mulig støtte til gruppen Kirkeasyl.

Senest opdateret: Onsdag, 26. august 2009 19:39
 

Hvem er online

Vi har 1 gæst online

Søg

Et anstændigt Danmark, Powered by Joomla!; Joomla templates by SG web hosting