Forside Category Table Støttearrangement for afviste irakiske asylansøgere
Støttearrangement for afviste irakiske asylansøgere PDF Udskriv Email
Torsdag, 26. februar 2009 05:44

Kendte kunstnere stiller op ved støttearrangement
til fordel for afviste irakiske asylansøgere på Københavns Rådhusplads lørdag den 21. april kl. 12.00

Niels Hausgaard, Nanna Lüders, Jesper Klein, Lone Hertz, Tom McEwan, Therese Glahn, Tobias
Trier, Die Dumme Dänen, Kenn Lending og flere andre kunstnere går på scenen ved et
støttearrangement på Københavns Rådhusplads lørdag den 21. april kl. 12 til fordel for de
afviste irakiske asylansøgere i Danmark. Desuden bliver der korte taler af Morten Kjærum, der
er direktør for Institut for Menneskerettigheder, journalist Dina Yafasova, forfatter til "Dagbog
fra Sandholm" og irakiske asylansøgere.

 

Baggrunden for arrangementet er, at der opholder sig mellem 500 og 600 irakiske
asylansøgere i Danmark. De har fået afslag på asyl, men de tør ikke vende tilbage til et Irak,
hvor vold, drab og risiko for vilkårlige tilbageholdelser og tortur er en uhyggelig del af
dagligdagen – og de irakiske myndigheder nægter at modtage irakere, der udsendes
tvangsmæssigt.

Alligevel insisterer Danmark på, at disse mennesker skal sendes tilbage - og
at de skal blive boende i asylcentrene, indtil de kan udsendes. Mange af irakerne har opholdt
sig mere end fem år i centrene, hvor de sidder og visner, fordi de ikke må arbejde eller
videreuddanne sig. Børnefamilier, unge, voksne, enker og gamle mennesker er henvist til en
passiv tilværelse i centre, der er beregnet til kortvarige ophold.

En bredt sammensat initiativgruppe står bag arrangementet, der opfordrer de danske
myndigheder til som minimum at give disse mennesker en midlertidig opholdstilladelse, som
det anbefales af FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Initiativgruppen håber, at mange
mennesker møder op på Rådhuspladsen den 21. april for på den måde at bakke op om
opfordringen til de danske myndigheder.
 
Uanset hvad man mener om udlændingepolitik, opfordrer initiativgruppen til, at man i
medmenneskelighedens navn bakker op om denne sag. Risikoen ved at sende irakerne tilbage
til et land i borgerkrig, hvor hundredtusindvis af indbyggere er flygtet på grund af etnisk
udrensning, vold og dødstrusler, bør veje tungere end alt andet.

"Vi opfordrer alle folketingspolitikere til, uanset partitilhørsforhold, at lade hensynet til det
enkelte menneske komme først i denne sag," hedder det i den støtteerklæring, der ligger til
grund for arrangementet på Rådhuspladsen.

"Initiativet til støtte for afviste irakiske asylansøgere" er en gruppe på ni personer. Koordinator
for arrangementet er Ruben Engelhardt og talsmand er Thyge Enevoldsen.

Læs mere om støttearrangementet og initiativgruppen på www.afvisteirakere.dk
Arrangementet kan støttes ved at sende et bidrag til konto 0146 - 6879 398 868. Et eventuelt
overskud går ubeskåret til flygtningearbejde.

Pressekontakt:
Thyge Enevoldsen, mobil: 30 59 51 57, e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Bent Dahl Jensen, mobil: 22 54 74 12, e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Ruben Engelhardt, e-mail: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest opdateret: Søndag, 05. april 2009 19:09
 

Hvem er online

Vi har 1 gæst online

Søg

Et anstændigt Danmark, Powered by Joomla!; Joomla templates by SG web hosting