Forside Category Table DF-indsigelse mod Mariager-præst afvist
DF-indsigelse mod Mariager-præst afvist PDF Udskriv Email
Torsdag, 26. februar 2009 06:07

Klippet af Arne Hansen
D. 4.04.07 i Nordjyske Stiftstidende
Biskop giver præst medhold i klagesag
 
PRÆDIKEN: DF-indsigelse mod Mariager-præst afvist

Af Bente Lembo Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
 
MARIAGER: Biskop over Århus Stift Kjeld Holm har afvist en klage over en juleprædiken, som sognepræst i Mariager Knud Erik Lægsgaard holdt sidste år. Dansk Folkepartis retsordfører Kim Christiansen, Mariager, står bag klagen. Han mener, at Lægsgaard i sin prædiken opfordrede sognebørnene til at bryde loven i den gode sags tjeneste og dække over flygtninge, der står for at blive udvist og skilt fra deres familie.

 

Kim Christiansen henvendte sig til kirkeminister Bertel Haarder (V), der indhentede en udtalelse fra Kjeld Holm.

Knud Erik Lægsgaard er formand for det landsdækkende præsteinitiativ, der kritiserer den danske udlændingepolitik for at være umenneskelig. Han har engageret sig stærkt i bestræbelserne på at forhindre, at en lokal flygtning, der har sin kone og sit barn her i landet, Mirsad Zairi, udvises.

Biskop Kjeld Holm mener ikke, at Lægsgaard med sin juleprædiken har overskredet grænsen for, hvad man må sige som ansat i Den danske Folkekirke.

Knud Erik Lægsgaard siger til NORDJYSKE, at han finder det meget betænkeligt, at politikere af en bestemt observans forsøger at lægge bånd på prædikestolene. Han afviser, at Kim Christiansens henvendelse til kirkeministeren gør ham mere
forsigtig i sit ordvalg.

- Jeg kan konstatere, at Kim Christiansen ikke synes om den måde, som jeg forvalter min næstekærlighed på. Men det ville være dumt at lægge kursen om og være mere forsigtig. Jesus Kristus var bestemt heller ikke forsigtig, når han
prædikede, siger Knud Erik Lægsgaard.

Lagt på www.nordjyske.dk onsdag d. 04-04-2007 kl. 04:00

Præsteinitiativet er en del af Brandbjergnetværket - Borgere for et anstændigt Danmark

Senest opdateret: Søndag, 05. april 2009 19:08
 

Hvem er online

Vi har 3 gæster online

Søg

Et anstændigt Danmark, Powered by Joomla!; Joomla templates by SG web hosting