|
Udtalelse fra stormøde på Brandbjerg Højskole Vi har tilladt en stadig strengere lovgivning og praksis på udlændingeområdet, som har vakt anstød ikke blot i Danmark, men i hele verden. Ikke kun hos teknokrater, men hos de organer i FN og i Europa, der er sat til at overvåge sikkerheden for de svageste grupper i verden, for mennesker i nød, nemlig FN's overvågningskomiteer og UNHCR samt EU's parlamentsudvalg om borgerrettigheder (LIBE). Denne praksis tåler ikke dagens lys. Det ved vi fordi vi gang på gang bliver præsenteret for enkeltsager i medierne, hvor selv sagsbehandlere, der har den utaknemmelige opgave at forvalte loven, er rystede over den menneskelige lidelse, afgørelserne medfører, hvorefter en del af afgørelserne bliver ændret. Vi ved ud fra selvmordsstatistikerne og lægejournalerne, at mange andre - der ikke formåede at bringe deres sag frem i lyset - er bukket under for den samme slags afgørelser. Vi ser skræmmende paralleller til en praksis, som fandt sted i 1930’erne og frem til 1943, hvor Danmark sendte jøder og statsløse tilbage til bl.a. Tyskland.
Borgere fra mange samfundslag har gennem de seneste år dannet grupper og bevægelser, som har påpeget disse uanstændige tilstande - at de strider mod det etiske grundlag, vort demokrati bygger på. Som repræsentanter fra disse grupper, forsamlet på Brandbjerg Højskole, vil vi opfordre alle til at kræve en anstændig og ansvarlig udlændingepolitik, der ikke kan føre til krænkelse af menneskerettighederne. Vi kræver for eksempel, at Danmark i overensstemmelse med opfordringerne fra FN giver en form for opholdstilladelse til afviste asylsøgere fra lande, hvortil de ikke kan tvangsmæssigt udsendes på grund af manglende sikkerhed. Det gælder blandt andre de 364 irakiske asylsøgere, voksne og børn, som Danmark i op til ti år bevidst har udsat for stress og uvirksomhed, hvilket har gjort mange af dem alvorligt syge. Vi ser frem til en demokratisk fjernelse af alle politikere, der på udlændingeområdet driver studehandel med menneskers liv og helbred blot for at bevare magten. Enstemmigt vedtaget af deltagerne på Brandbjerg højskole den 13. september 2008 Signeret af: Amila Jararevic, cand. ling. merc., København Anne Nielsen, Valby, Læger siger fra, SOS mod Racisme Arne Hansen, journalist, Frederikshavn Bente Rich, børnepsykiater, Roskilde Birgit Hansen, Rødovre Birgitte Olesen, pens. lektor, SOS mod Racisme, Randers Bjarne Overmark, Advokat Bodil Andreasen, kunstner, Skive Bodil Hindsholm Hansen, sognepræst, Præsteinitiativet, Udbyneder Britt Lægsgaard, sprogskolelærer, Støttegruppen for Mirsad, Mariager Carl Lomholt, pens. fængselspræst, Horsens Ellen Rohde, Bedsteforældre for asyl, Frederiksberg Else Margrethe Holmberg Elsebeth Hesselberg. Positiv Sameksistens, Mariager Ethel Ruben Flemming Kramp, Sandved, medlem af Danske Kirkers Råd Gerd Gottlieb, København, psykolog, Amnesti Nu Gry Clasen, højskolelærer og forfatter Harald Westergaard Andersen, Mårslet Harry Lind, Albertslund Helge Nørrung, advokat, Foreningen af Udlændingeretsadvokater Ilona Csiky Inger Kjær Geil, Vejle Jacob Olesen, efterskolelærer, Aalborg Jytte Cramer, pens. lærer, Hjallerup Karen Oschner, Århus Knud Oschner, pens. sognepræst, Århus Knud Erik Lægsgaard, sognepræst, Præsteinitiativet, Støttegruppen for Mirsad, Mariager Kurt Hoppenworth, pens. postbud, Udbyneder Lars Mortensen, Danmissions integrationsarbejde, "Mødestedet" på Vesterbro Lirije Memeti, afvist asylsøger fra Kosovo, Center Sandholm Lotte Rask Majad Abas, Center Kongelunden Mogens Otto Nielsen, kunstner, Hjallerup Nanna Tofte, pæd.dipl.stud., Skive Ninna Westergaard Andersen, Mårslet Nurdin (Nino) Dzafic, Randers, Integrationsrådet i Randers Palle Bruus, Vejle, lektor, "Den brogede Verden" Per Schultz Jørgensen, professor, forfatter, København Peter Toubøl, faglærer, Støttegruppen for Mirsda, Mariager Raja Gani Kadam, Center Kongelunden, modtager af Brandbjergprisen Ruben Engelhardt, København, lærer Sarmad Abas, Center Kongelunden Sigurd Olesen, pens. overlæge, Læger siger fra, Randers Thyra Smidt, leder af Danmissions "Mødestedet", København |