Den igangværende aktion, hvor en gruppe af afviste irakiske asylansøgere har søgt ly i Brorsons Kirken med assistance fra gruppen Kirkeasyl, som består af en gruppe engagerede unge, er efter vor opfattelse en aktion, som kan udvikle sig til den mest effektfulde hidtil, og som samtidig er sidste udkald for at hjælpe de afviste irakiske asylansøgere.

En megafon undersøgelse viser, at to tredjedele af danskere mener, at de afviste irakiske asylansøgere, også dem med børn, skal sendes tilbage til Irak!
Vi opfordrer derfor den tredjedel, der er imod hjemsendelse, til et sidste sejt træk, i håb om at vi i hvert fald kan komme over 50 % og dermed lægge pres på politikerne.

Se hvordan på Kirkeasyls hjemmeside www.kirkeasyl.dk.

Her kan man deltage i en underskriftsindsamling, se en ønskeliste for, hvad irakerne ellers har brug for, læse hidtidig presseomtale, få skabeloner til læserbreve og oplysninger om demonstrationer og andre aktiviteter, såvel som at få navne, mail adresser og tlf. numre på de forskellige personer og funktioner i Kirkeasyl gruppen, og et bankkonto nummer, hvor støttemidler kan indsættes.

af Bodil Hindsholm Hansen, ordfører for Et anstændigt Danmark
Debatindlæg bragt i Kristeligt Dagblad d. 8. april 2009

Her i landet er vi stolte af vore danske værdier, bl.a. ligeberettigelse mellem mænd og kvinder. Når vi nu får en ny minister for ligestilling efter Karen Jespersens afgang, er det på tide, at der bliver ligestilling på et område, som Karen Jespersen i al fald ikke har kæmpet synligt meget for, nemlig: Lige adgang til at søge statsborgerskab!

Naturligvis har mænd og kvinder formelt lige adgang til at søge om at erhverve dansk statsborgerskab. Men reelt får flere mænd end kvinder tildelt statsborgerskab. Det skyldes de mange forhindringer, der er stillet op for flygtninge og indvandrere at få dansk statsborgerskab, særligt kravet om, at danskprøve 3 (ca. gymnasieniveau) skal være bestået. Den prøve kan man bestå, hvis man allerede har gået 8-10 år i skole i sit hjemland eller har en højere uddannelse i forvejen. Men i de lande, som flygtninge kommer fra, vil pigers skolegang ofte være lavt prioriteret. Det gælder også familiesammenførte kvinder fra visse egne af verden. De er måske stadig analfabeter, når de kommer til Danmark - og så er det så godt som umuligt at nå så højt et sprogligt niveau, mundtligt og skriftligt, som kræves ved danskprøve 3.

Først bliver kvinderne tilsidesat i deres oprindelsesland, får måske ingen eller kun et par års skolegang. Når de så kommer til Danmark, skal de straffes med, at de aldrig kan opnå statsborgerskab, fordi de ikke kan lære at skrive perfekt dansk. Vi kan godt bruge dem til rengøring, servering og sosu-arbejde. Men statsborgerskab kan de bare drømme om, alt imens de knokler med det hårdeste arbejde. Siger vi skidt med ligeberettigelsen, når det drejer sig om kvinder, der netop har særligt brug for støtte? Gælder ligeberettigelsen kun danske kvinder? Så står det virkelig skidt til med ligeberettigelsen! Det er ren dobbeltmoral.

----------------------------------------------------

De, der ønsker mere information om emnet, kan evt. lytte til Arne Hansens optagelse af Anna Konstantelos Birkes oplæg: "Statsborgerskab - et hårdt forhindringsløb" fra debatmødet den 28.3.2009 i Vollsmose Kulturhus, arr. af Et anstændigt Danmark.

Efter vores debatmøde i Vollsmose Kulturhus den 28. marts i år håber vi gennem Facebook at nå nye interesserede. Kom gerne med jeres forslag til nye aktiviteter med gennemslagskraft i arbejdet for anstændige forhold for flygtninge og asylansøgere, ligeværdighed for alle borgere i Danmark og en ordentlig debattone. Der er nok at tage fat på!

Bliv medlem af vores gruppe her: http://www.facebook.com/group.php?gid=66406607470