Sikring er altafgørende, særligt i Købehavn

Der er langt mere kriminalitet end politiet kan overkomme at håndtere, og det betyder i praksis, at de ”mindre alvorlige” forbrydelser som f.eks. indbrudstyveri nedprioriteres. Som borger er man derfor nødt til selv at gøre en indsats og sørge for forskellige former for sikring. Det gælder særligt i København og andre større byer, hvor befolkningstætheden er høj. Eksempelvis er antallet af indbrud steget eksplosivt i områder som Nørrebro og Østerbro de senere år.

Sikring med alarmer 

En af de mest almindelige former for sikring sker med opsætning af alarmer, og der findes et kæmpe udvalg af varianter. Før man vælger, er der en række overvejelser at gøre. Afstem f.eks. med forsikringsselskabet, at den valgte model er godkendt – det kan nemlig hos nogle selskaber give nedslag i præmien, eller i hvert fald være et godt forhandlingsgrundlag, hvis der senere skal forhandles præmie-priser. Sørg også for, at betjening er så nem som muligt – betjeningen kommer jo til at foregå flere gange daglig året rundt.

Nabohjælp er også en god sikring

I de perioder man er på ferie eller bortrejst, er det desuden en rigtig god ide at alliere sig med venner og naboer. Pointen er, at professionelle tyvebander systematisk holder udkig efter ubeboede huse, som i sagens natur er de letteste mål. Den bedste sikring er derfor et tilsyneladende beboet hus. Et eksempel er en vilavej på Frederiksberg, hvor man har indført et nabo-hjælp system, som alle beboere har tilsluttet sig. Når nogen er bortrejst, parkerer man på skift i deres garage, hænger vasketøj på tørresnoren osv.